Hvad skal vi lege?

 Hverdagen byder på en hel del sang og musik. Jeg har erfaret, at netop sang er med til at udvikle børnenes sprog. Vi læser bøger, taler om årstider, farver, former, dyr, hvor maden kommer fra og meget mere.

En gang om ugen er vi i heldagslegestue sammen med 10 andre søde børn og deres børnepassere.

De allerfleste dage går vi ud enten for at lege i haven, besøge legepladser eller besøge andre børnepassere.

Det er derfor vigtigt, at barnet har tøj/fodtøj i dagplejen, som passer til årstiden, så vi altid kan komme ud uanset vejret. Vi kan nemlig godt finde på at hoppe i vandpytter eller rulle os i sneen.

En gang imellem tager vi på udflugter til ex. Zoo, biblioteket eller på skovtur.

Der vil blive taget særligt hensyn til det enkelte barn, og især til det barn, der er ny i pasningsordningen, som har brug for at lære det nye sted at kende. Mit mål er at alle børn skal føle sig trygge og glade. Børnene har forskellige behov, som jeg vil forsøge at indfri på bedste vis.

Derfor kan der være perioder, hvor vi mest vil opholde os i hjemmet eller haven.

Nyeste kommentarer